Konkurrence på Tange Sø

Martin og jeg (Simon) havde for længe siden aftalt at tage af sted til konkurrencen på Tange sø.

Derfor blev båden gjort klar og pakket fredag aften så turen kunne gå mod Tange sø lørdag nat kl 2. Vi når frem et kvarter før start kl. 4, og der var en stor samling af både der naturligvis også var blevet lokket af førstepræmien på 10.000 kr. Derudover var vejret intet mindre end perfekt til en tur i båden!

Skøn morgen at sejle ud i!
Skøn morgen at sejle ud i

Vi får sat båden i som en af de sidste, og får sejlet af sted til et spot vi havde fået hjemmefra af en der havde fisket i søen før. Det var jo første gang vi var på søen, så er det altid godt at få hjælp fra en der har prøvet vandet før.

Den stolte kaptajn
Den stolte kaptajn

Der går heller ikke længe før jeg får den første gedde på The Pig jerkbait, på min ny erhvervede Shimano Yasei jerkbait stang, som der vil komme en anmeldelse af når den er blevet gennemtestet. Fisken var en mindre en af slagsen og målte kun 70 cm. Men en hurtig fisk i båden er vigtig for selvtilliden, når man er i helt nyt vand.

Første fisk i båden
Første fisk i båden

Der fiskes ikke længe før jeg lander endnu en fisk på en Wolcreek Tail i farven Black Perch Gold. En rigtig flot afmærket gedde, der dog havde mindre længde på end den første. Denne konkurrence gælder udelukkende om længden på fisken.

13316862_10208614742061922_4113489260438862993_o
Dagens mindste fisk

Der går lidt længere tid før vi får fisk igen, og denne gang er det Martin der får lidt flex på klingen. Han lander en ny længste i båden på 75 cm, taget på en 4-play Swim and Jerk wobler. Den mangler dog stadig en del for på nogen måde at ville komme i nærheden af præmier. Men da vi jo ikke har nogen ide om hvordan fiskeriet går for de andre bliver de længste fisk målt, uanset hvad.

Martin med en 75 cm gedde
Martin med en 75 cm gedde

Vi får ikke flere fisk det næste stykker tid og derfor beslutter vi for at få noget morgenmad, som dagens kok Martin står for at lave i form af scramble eggs og bacon. Efter bespisning besluttede vi for at prøve at sejle til et andet spot vi havde fået vist hjemmefra, hvor vi ville prøve at trolle. På vej der hen ser vi dog et ret indbydende hul på ekkoloddet som vi ville prøve. Dette belønnede sig med en ny længste fisk, fanget af Martin på en Pig Shad i farven Clownfish. 80 cm var nu den største fisk, men vi vidste vi skulle have større.

Martin med dagens, indtil videre, største fisk på 80 cm.
Martin med dagens, indtil videre, største fisk på 80 cm.

Trolling turen gav ingen fisk, og bredden vi kastefiskede bag efter gav kun en håndfuld følgere uden den store størrelse. Vi vælger derfor at sejle tilbage hvor vi startede for at prøve at finde fisk igen. Vi snakker med nogle andre både på vej tilbage og får af vide at den største fisk der var rygter om var på 115 cm, og nogle stykker over meteren. Lidt et slag i for optimismen når man ikke har fået fisk i flere timer. Men vi fortsatte, og med maverne fulde endnu engang kastede vi området tyndt uden kontakt med fisk. Dog var der en rigtig flot aborre oppe og vende i overfladen helt inde ved båden. Det fik Martin til at rigge om til aborre den sidste halvanden times tid, da der også var grejpræmier til største fisk af andre arter. Der gik heller ikke længe før Martin får et rigtig solidt hug der krøller hans Yasei Red stang helt sammen. Hovedruskene tyder på at dette var en meget stor aborre. Desværre formår fisken at spytte hans G’bumb ud igen, til hvad man nok godt kan kalde ret stor frustration for især Martin, så han holder en lille pause.

Et lille udsnit af de medbragte agn. Det var godt med et stor udvalg, da alle fisk blev taget på vidt forskellige typer af agn
Et lille udsnit af de medbragte agn. Det var godt med et stor udvalg, da alle fisk blev taget på vidt forskellige typer af agn

Der var nu ikke meget tid tilbage, og trolleturen havde drænet batteriet til elmotoren. Vi drev derfor langsomt hen over et område med meget beplantning, lidt slukøret, da de få små fisk jeg får lokket frem med hans Buster jerk i farven Clownfish ikke rigtig gider tage agnen. At der er fisk får dog Martin til at rigge hans aborrestang op med en Gunki Roller gun. Noget kålhønet når han lige at få sagt inden han kaster ud, at han vil vædde med han lander en fisk på denne. Jeg når ikke engang at tage imod væddemålet da en gedde indhalere agnen lige som den rammer vandet. Da Martin brugte hans lette aborre stang er den endnu engang krøllet helt sammen. Jeg griber ud efter kameraet for at få nogle billeder af fighten, men lige som jeg skal til at tage et billede bliver linen kappet. Øv!

Med kun en halv time inden man skal være inde med en evt. indberetning, af konkurrencen og med to fisk mistet, er det ikke optimisten der stråler højest. Jeg tager de sidste kast hen over et stort område beplantning. Ud af ingenting kommer der en gedde og tager min Buster jerk, og søger igen straks ned i planterne. Ved første øjekast ser jeg ikke rigtig størrelsen, og tror at det er pga. at den gemmer sig i planterne at den virker ret tung. Den nye Yasei stang har heldigvis masser af ryggrad til at kæmpe fisken. På vej ind ser jeg at det ikke var fordi den pakkede sig at den var tung, men fordi at det var en rigtig pæn fisk. Jeg når lige at få sagt til Martin at han godt kan få nettet klar da det her bestemt er en meter fisk, før den stiger lodret helt fri af vandet og man rigtig kan se at der er tale om en god fisk. Heldigvis får den ikke spyttet agnen ud under flyveturen og Martin kan sikkert landet fisken. Det er ikke verdens tykkeste fisk, hvilket jo i dag er lidt underordnet, men med en længde på 110 cm vidste vi at nu var der da en chance for at komme op af mod medaljerne. Ud over dette er dette også min længste gedde til dato, så det er jo perfekt!. Lidt panisk får vi vejet fisken til 8,2 kg, og får taget et par billeder, for vi skal være inde ved start området om kun 15-20 min.

Der måles op. Hver en cm tæller.
Der måles op. Hver en cm tæller.
Det er godt det ikke er en modelkonkurrence
Det er godt det ikke er en modelkonkurrence
Med lidt mere overskud smiler både fisken og fiskeren til fotografen
Med lidt mere overskud smiler både fisken og fiskeren til fotografen

Vi når ind inden tiden løber ud, og finder ud af at der er blevet fanget godt med store fisk, og den tidligere rygtet fisk på 115 cm kun gav en 3. Plads, da vinderen var hele 118 cm.

Simons fisk kunne række til en delt 6. Plads, som i den grad også er godkendt når man tænker på der var over 170 tilmeldte, og det var første gang vi var i søen.

Martin ærgrer sig ellers gevaldigt da han finder ud af at vinder aborren kun var 21 cm. – dette havde den han mistede slået med flere længder.

Alt i alt er vi rigtig godt tilfredse med resultatet, dagen som helhed og vi vender helt sikkert tilbage næste år! – Forhåbenligt med flere deltagre fra teamet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *